En sang fra de varme lande

mulig solo 2 012.jpg

Guitarister har med god grund ofte en forkærlighed for musik fra Spanien og latinamerika -og det med god grund. Denne musik klinger simpelthen bare enormt rigtigt på instrumentet; og guitaren har da også haft en vigtig plads i udviklingen af musiktraditionerne på den Iberiske halvø, og i Latinamerika.

 

Mange af guitarverdenens store navne, både på komponist- og udøversiden har rødder i disse lande, så det, at sammensætte programmet til koncerten var mere et spørgsmål om, at vælge nogle af sine favoritter fra, for at koncerten ikke skulle blive for lang, end det var et et spørgsmål om, at skulle finde frem til passende værker.

Det er tangoen der tæller

CADA VEZ MAS copy

Thomas Lyng Poulsen har i mere end 10 år beskæftiget sig indgående med tangomusikken, både som solist, ensemblemusiker, og pladekunstner.

Det er tangoen der tæller, er Thomas’ personlige fortælling om, hvad tango er, hvad det er, der gør, at den i så høj grad fascinerer og begejstrer selv på vore kolde breddegrader. 

Koncerten leverer punktnedslag i tangoens univers, fra havneknejperne i Buenos Aires, forbi fænomenet og superstjernen Carlos Gardel, og selvfølgelig skal Astor Piazzolla også have ordet, da det er via ham, at Thomas oprindeligt fik øjnene op for tangoen, dens mangfoldighed, og dens mangefacetterede udtryk.

Jacobs sange

Jacobs sange

En nærværende og personlig oplevelse for småfolk og deres voksne.

SONY DSC

At mennesker allerede i fosterstadiet kan høre, og reagere på lyd er efterhånden en gammel nyhed. At især musik kan virke beroligende er forskerne også enige om. Guitaristen Thomas Lyng Poulsen blev i august 2011 far til Jacob, og fik for alvor øjnene op for, at levende musik spillet på et akustisk instrument skaber en helt særlig fascination hos det lille barn.

Jacobs sange er en lille, hyggelig og nærværende koncert for små mennesker og deres voksne, hvor Thomas Lyng Poulsen spiller de melodier og sange, der fyldte mest i Jacobs første år. Nogle hentet fra husets højttalere, andre fra faderens repertoire, der blev øvet mens Jacob legede på gulvet under barselsorloven; og så er der de sange, som bliver sunget under dagens almindelige gøremål, og på køreturene til og fra bedsteforældrebesøg!

Repertoiret er tilgængeligt på soundcloud, så børn og forældre også før og efter koncerten har mulighed for at tage en lyttestund sammen

Publikum kommer helt tæt på instrumentet og musikeren, og der er plads til, at børnene selv får lov at røre guitaren efter koncerten, og opleve magien ved selv at skabe en tone.
Thomas Lyng Poulsen er solistuddannet klassisk guitarist med debut fra Det Fynske Musikkonservatorium, og man kan læse mere om ham på www.klassisk-guitar.dk.

 

 

Praktisk info:
Grundet guitarens let håndterlige størrelse og deraf følgende store fleksibilitet, er det muligt at gennemføre ”Jacobs sange” stort set hvor som helst. For at give børn og voksne den størst mulige oplevelse af musikken som noget hyggeligt, nært og fysisk manifesteret i rummet er det dog ønskeligt, at publikum kommer så tæt på guitaren som muligt. Af spilletekniske årsager sidder Thomas Lyng Poulsen på en almindelig stol uden armlæn, og ideelt set placeres publikum på måtter og puder på gulvet umiddelbart foran, så børnene oplever en frihed til bevægelse under musikken eller alternativt på stolerækker, med plads til børnenes lift/ voksi-pose/ tæppe liggende for forældrenes fødder.

Ved indgåelse af aftale om en koncert fremsendes standardkontrakt samt plakat med angivelse af tid og sted i pdf-format til udskrift, både i farve- og sort/ hvid version. Evt. ønsker til medtagne logoer og andet imødekommes gerne. Ligeledes fremsendes pressekit med pressemeddelelsestekst, der frit kan tilrettes, samt højtopløst billede til tryk.

Selve koncerten varer ca. 25-30 minutter af hensyn til børnenes koncentration. Derefter står guitaren og Thomas Lyng Poulsen til rådighed for nysgerrige forældre og små fingre, der har lyst til at prøve at røre strengene under en fri og afslappet form.
Koncerten afregnes efter Dansk Musiker Forbunds tarif (pt. kr. 1827,-) plus transport.

Man skal lære at holde af dissonanserne

13. november 2008 04:00 Af LENE KRYGER

Den klassiske guitarist Thomas Poulsen bygger sin debutkoncert op som en burger

“Piazzollaburger med saftig kontemporær bøf”. Den kryptiske titel har Thomas Poulsen givet sin debutkoncert, fordi han elsker mad. Og guitaristen har belæg for titelvalget:

– Koncerten begynder og slutter med værker af den argentinske tangos mester, Astor Piazzolla, så hans musik bliver så at sige bollen, der omkranser de øvrige værker.

Debutkoncerten afslutter syv års studier på Det Fynske Musikkonservatorium, og hermed har Thomas Poulsen taget landets højeste klassiske musikuddannelse.
Han stammer fra Sørbymagle syd for Slagelse, og som dreng havde han de vildeste rockstjernedrømme. Men på den lokale musikskole kunne man kun vælge bas eller klassisk guitar, og så valgte Thomas guitaren.

Fuldstændig ukuelig

At musikken skulle blive en levevej stod klart, allerede da han begyndte på Musikalsk Grundkursus i Slagelse:

– Jeg arbejdede målrettet mod at komme på musikkonservatoriet. Og da det gik op for mig, at der fandtes en solistklasse, vidste jeg, at det var der, jeg skulle ende. Jeg har altid haft en fuldstændig ukuelig tro på mig selv, smiler han.

Sideløbende med studierne har han formået at holde flere ensembler i kog, og selv om han er flyttet til Silkeborg, underviser han stadig på Assens Musikskole.

Brænder for tango

Men tilbage til programmet for debutkoncerten, som Thomas Poulsen har sammensat så det afspejler ham selv.

– Musikken er udelukkende valgt med hjertet. Piazzollastykkerne skulle med, fordi jeg brænder for tango. Resten af programmet er ny musik, fortæller Thomas Poulsen, der, inden han begyndte på konservatoriet, ville have forsvoret, at han ville blive bidt af ny musik.

Adrenalinboost

– Som klassisk musiker er man en reproducerende kunstner, som spiller det, der står i noderne. I ny musik har man mulighed for at sætte sit eget præg på værkerne, fordi man ikke har lyden af generationer af andre musikeres fortolkning i ørerne, forklarer Thomas Poulsen og fortsætter:

– Klassisk musik har et harmonisk skelet, der bygger på nogle faste regler. I ny musik er reglerne opløst, så man selv må lytte sig ind til musikken.
Han erkender, at ny musik kan være krævende og svær at lytte til:

– Ny musik er sprængfyldt af skæve harmonier, så man må lære at holde af dissonanserne. Og nogen af dem kan faktisk være vanvittigt smukke, understreger Thomas Poulsen og spiller et stykke til ære for fotografen.

Selv med en kameralinse mast helt op i ansigtet, slipper han ikke koncentrationen:

– Når jeg spiller mest intenst, sker det, at min næse rammer strengene. Og selv om jeg døjer meget med høfeber, har jeg endnu aldrig nyst under en koncert. Det må være adrenalinboostet, der skubber alt andet til side, smiler han.

Salat, tomat og løg

Debutkoncertens hovedværk altså den “kontemporære bøf” er Luciano Berios 20 minutter lange “Sequenza XI”:

– Det er et monument af et soloværk. Det er hundesvært og rasende virtuost, men dejligt at spille, fordi musikken har så megen substans.

Salat, tomat, løg og dressing udgøres af Per Nørgårds “Returns” og uropførelsen af Jan-Inge Wijks “Jord”. Jan-Inge Wijk er klassisk guitarist og underviser på Det Fynske Musikkonservatorium.

– Jan-Inge plejer kun at skrive af lyst, så jeg er meget stolt over, at han sagde ja til at komponere på bestilling, fortæller Thomas Poulsen.

Sådan lyder jeg

Koncerten slutter med den anden halvdel af bollen, som er endnu et tangostykke af Piazzolla.

Ved debutkoncerten, der bedømmes med et bestået/ikke bestået, er det vigtigste for Thomas Poulsen at give publikum en musikalsk oplevelse:

– Koncerten er min chance for at manifestere, at her er jeg. At det er sådan jeg lyder! Og bagefter? Ja, så venter det store selvstudium – resten af livet – for som musiker bliver man ved med at uddanne sig og lære nyt.

Det Fynske Musikkonservatorium, fredag kl. 19.30

 

Debut-koncerten

13. november 2008 04:00

 

Program:

Astor Piazzolla: “L’histoire du tango” for fløjte og guitar.

Luciano Berio: “Sequenza XI” for guitar solo.

Jan-Inge Wijk: “Jord” for forstærket guitar. Uropførelse.

Per Nørgård: “Returns” for guitar solo.

Astor Piazzolla: “Tango suite” for to guitarer.

Medvirkende: Thomas Poulsen, guitar, Maja Bramsen Blenner, fløjte, og Henrik Bay Hansen, guitar.

Maria Lyng Andersens stillbilleder illustrerer de enkelte satser.



Koncerten gentages i Rundetårn i København 23. november kl. 20.

 

Thomas Poulsen

13. november 2008 04:00

Thomas Poulsen, klassisk guitarist, født 1980.

Musiklæreruddannelse, musikpædagogisk diplomuddannelse samt solistklasse på Det Fynske Musikkonservatorium.

Medlem af bl.a. Modal Nodes Guitar Duo, Duo Con Grazia, Duo Narrante og tangoensemblet Cada Vez Mas.

Underviser på Assens Musikskole.

Læs mere på www.klassisk-guitar.dk

Radiokommentarer under kammermusikkonkurrencen

Nedenstående citater er traskriberet fra P2’s transmissioner under kammermusikkonkurrencen 2009

 

Jeg var overrasket over, hvordan jeg følte at jeg blev suget op på scenen, på en meget positiv måde, det var ligesom om at det blev et mere intimt rum, og jeg kunne ikke lade være med at gå derind.

(om Piazzolla) De havde en virkelig god puls, som i klassisk musik ikke altid er der, så det var skønt at høre, og det er nok den store udfordring; kan du ikke swinge på den der mere sekulære måde som man bruger i rytmisk musik, der er vi jo på en måde skadede som klassiske musikere af, at vi konstant skal spille frem til noget, eller væk fra noget, altså rubato, og når vi så endelig skal swinge, så er det måske kun i 3 takter i en Haydn-kvartet eller sådan noget, men der er det virkelig afgørende i sådan noget musik her, synes jeg, at der er den der puls, der bare kører, så man ikke tænker over det; og det havde de.

Jakob Kullberg, ekspertkommentator på P2 under kammermusikkonkurrencen

 

Det swinger rigtig godt. Altså i det hele taget må jeg sige, at Modal Nodes har været den store overraskelse for mig. Altså, de har en fed rytmik, det er simpelthen bare helt rigtigt, på én eller anden måde, altså. De har et stort flot overskud, de har god dynamik, de nyder at spille. Man kan høre, at de simpelthen giver sig hen til musikken.

De har på én eller anden måde formået, at spille musik så man overhovedet ikke tænker på, at man sidder til en konkurrence. De spiller, de giver sig hen i det, de giver sig tid.

Det har det der organiske, det har det der, som jazz-musikere kalder groove. De sådan vugger, de falder ned i sig selv, og bliver sådan én stor gyngende organisme.

I det hele taget vil jeg sige, at det er nydelsen, og det musikalske og det organiske. Klangligt er de også meget stærke, de har utroligt fat i de dynamiske nuancer, selv i den her forholdsvist tørre akustik.

Hvornår er det klassisk, og hvornår er det kammermusik, der er jo ikke nogen skarpe grænser. I virkeligheden, så burde de kunne vinde, det vil jeg sige.

Jeg tror nok, at de kommer meget langt.

I Albéniz, der har de jo chancen for at vise en hel masse af de der elementære sider i musikerskab. Der er jo samtalen, f.eks. det der afløsning, figurer der skal afløse hinanden, altså, man kaster en bold, kaster den videre, ikke? Og så er der solo og akkompagnement, og der er alle de der forskellige ting. Så er der de her små ritardandi og små tempoting. Der er alle de der små discipliner som man skal kunne som kammermusiker. Det kan de forløse i Albéniz.

Det overrasker mig, at guitarduoen ikke går videre [til finalen], fordi jeg ikke, ja jeg kan ikke rigtigt finde noget at udsætte på dem. Jeg synes bare, at det er virkelig overbevisende hele vejen igennem.

Torben Enghoff, ekspertkommentator på P2 under kammermusikkonkurrencen

Stemningsbillede, kammermusikkonkurrencen 2009

På podiet sidder guitarduoen Modal Nodes og er vist ret ligeglade med andet end muligheden for at spille. For dem er det livet – det gider jeg slet ikke spørge dem om – at sidde her og forme sandslotte sammen. Lige nu hedder sandslottet Piazzolla. Og Tango. Er det klassisk? Er det kammerklassisk?
Betyder det noget? Når nu musikken spiller.

Michael Bo, Politiken

Fra reportage ved P2 kammermusikkonkurrence

Følgende passager omhandlende Modal Nodes Guitar Duo er sakset fra en samlet reportage fra kammermusikkonkurrencen 2009:

To mænd og deres guitarer overtog derefter scenen, og havde befriende ingen noder med. De kalder sig Modal Nodes efter en barscene i filmen Star Wars, hvor et band ved navn Figrin D’an & The Modal Nodes er husorkester; hvorfor de to danskere har valgt det navn, står hen i det uvisse.

… en drøm af en fortolkning af Piazzollas ’Tango Suite’. Piazzolla kan måske ikke nå op til samme tåre-niveau, som når argentinerens bandoneon græder, men for dælen, hvor kunne den mand – i modsætning til næsten alle andre komponister i det 20. århundrede – skrive for guitar. Modal Nodes havde hele tiden et øje på deres instruments gribebræt, men de var befriet fra nodelæsning under koncerten og virkede mere i kontakt med publikum end dagens øvrige ensembler. Det var tydeligt, at duoen kender hinanden.

I torsdags var en fornøjelse, at opleve guitarduoen Modal Nodes. De nyder at spille sammen, det er tydeligt – og det tæller da med i publikums oplevelse af ensemblet!

Flot var det … at Modal Nodes kunne guide lytteren igennem kaos

Per Rask Madsen, www.klassisk.org

Musikalsk gastronomi med kant i smagen

16. november 2008 04:00 Af OLE LAURITZEN

Anmeldelse  

* * * * *

 

KONCERT, THOMAS POULSEN: DEBUTKONCERT

Det er sjældent, en debutkoncert udelukkende består af ny musik, som det program, guitaristen Thomas Poulsen havde valgt at præsentere sig med. Hatten af for dét.
Som guitarist er Thomas Poulsen ikke nogen årsunge; han startede, da han gik i 3. klasse for en snes år siden, og hans fascination af instrumentets muligheder og hans intense arbejde med den nye musik har nu ført ham frem til en utroligt spændende og vellykket koncertdebut.

Hans høje musikalske og tekniske standard bragte koncerten ud over scenekanten, og med sin personlige begejstring gjorde han aftenen til en fin oplevelse.

Thomas Poulsen begyndte og sluttede med ny musik “i mildere zone”, to gange Astor Piazzolla kunne på forhånd synes lidt rigeligt, men værkerne blev klangligt lysende og fyldige i Poulsens tætte og levende samspil med hans to medvirkende.

I “L’histoire du Tango” overfor Maja Blenners følsomt nuancerede fløjtespil; “Tango-suiten”s tre satser fejende rytmisk og højspændt virtuos sammen med kollegaen Henrik Bay Hansen.

“Piazzollaburger med saftig kontemporær bøf” havde Thomas Poulsen kaldt sin debut, og Maria Lyng Andersen havde tegnet en farvestrålende appetitlig burger på programmet – og hendes vekslende, karakterfulde tegninger på tribunens bagvæg forøgede stemningen i salen.

Der var sandelig saft og kraft i de tre lag nærende fyld i den gastronomiske anretning, og Thomas Poulsen gik ikke af vejen for udfordringerne i de nye stykker.

“Bøffen” var nok Luciano Berios “Sequenza” XI, som Poulsen udførte med stærk koncentration og flot overskud til at forme musikkens indhold.

Uropførelsen, Jan-Inge Wijks hårdkogte “Jord”, som er skrevet til debutanten, bød på abrupte spændinger med fantasifulde spillemåder, dødende svært. Det kunne fornemmes, at Thomas Poulsen her var ude ved sine grænser og (endnu) ikke fuldt fortrolig med dette værk. Men han beholdt roen og skindet på næsen og vendte stærkt tilbage i sin musikalske og fint gennemarbejdede fortolkning af Per Nørgårds “Returns” – “et meget gammelt værk, fra 1976… før jeg blev født”, som Thomas Poulsen sagde. En fornem præstation, mere end bare lovende.

Debutanten takkede af med to små ekstranumre: En stille vals, Per-Olov Kindgrens “Serenata para Maria” og franske Roland Dyens’ “Tango en skaï”(sic!).

om koncerten

Thomas Poulsen, guitar(debut)

Medvirkende: Maja Bramsen Blenner, fløjte, Henrik Bay Hansen, guitar

Astor Piazzolla: L’histoire du Tango f.fløjte & guitar, Tango suite f.2 guitarer, Luciano Berio: Sequenza XI, Jan-Inge Wijk: Jord(uropførelse), Per Nørgård: Returns, guitar solo

Udtalelse vedr. debutkoncert

 

Udtalelse vedr. Thomas Poulsens debutkoncert fredag den 14. november 2008 på Det Fynske Musikkonservatorium:

“Thomas Poulsen præsenterede sig ved sin debut med et program, som udelukkende bestod af musik fra det 20. århundrede. Et meget ambitiøst program, der på udmærket vis blandede det lette repertoire (Piazzolla) med det såkaldt seriøse repertoire (Nørgård, Berio og en uropførelse af Jan-Inge Wijk).
Thomas Poulsen er – udover at være ganske alsidig – en teknisk meget velfunderet guitarist, som med stor udholdenhed og usædvanligt velartikuleret spil, viser store færdigheder og fin forståelse inden for et stilistisk spektrum med store kontraster. Hertil kan føjes, at hans optræden på scenen er behagelig og sikker.
Berios “Sequenza XI” er en frygtindgrdende virtuos udforskning af instrumentets muligheder, som det er de færreste beskåret at kunne spille. Thomas Poulsen stillede med dødsforagt op og leverede en imponerende præstation, om end man måske kunne ønske mere kontinuitet i spiliet og også en mere nuanceret klangbehandling.
Koncertens bedste præstationer blev dog ydet i de to Piazzolla-duoer, hvor man hørte Thomas Poulsen som en fornem, frit musicerende, ja afslappet ensemblemusiker.”

Odense, den 14. november 2008
Gunnar Spjuth
Jan-Inge Wijk
Per Erland Rasmussen